Cacaoceremonier

- Hellige rum for fordybelse, forbindelse & ritualer

Cacaoceremoni i Aalborg

En cacaoceremoni er et kærligt og kraftfuldt ritual, hvor vi arbejder med den ceremonielle cacao som hjerteåbner og støtte til indre fordybelse.

Hver ceremoni er unik og skabt omkring et særligt tema – det kan være månens cyklus, kroppens chakraer, årstidens energi eller overgangen til et nyt år.

Fælles for alle ceremonierne er, at vi mødes i et trygt, kærligt rum, hvor du kan lande i dig selv, forbinde dig til din krop og åbne dig for fællesskab og transformation.

Nogle af ceremonierne vil være udelukkende for kvinder og andre er åbne for alle. Det står angivet under de enkelte ceremonier.

Kommende cacaoceremonier

2026

Lørdag d. 14. februar kl. 17-20 (20.30)

Brug Valentinsdag på at ære og åbne dit hjerte for vinterens dybe indsigter.

Alle kan deltage.

Pris 444 kr.
(inkl moms)
Unge under 30 år: 355 kr. (momsfritaget)

Søndag d. 31. maj kl. 9-12 (12.30)

Vi træder ind i fuldmånens kraftfulde energi til at bringe klarhed, visdom og handlekraft. Vi skal møde hende med dans, sensualitet og nydelse.

Alle kan deltage.

Pris 444 kr.
(inkl moms)
Unge under 30 år: 355 kr. (momsfritaget)

Praktisk til din cacaoceremoni

Din investering:
3. timers ceremoniel rejse: 444 kr. inkl moms
Unge under 30 er momsfritaget og betaler 355 kr.

Inkluderet i prisen:
– Ceremoniel Cacao
– Lån af udstyr
– Te og vand

Medbring:
– Blødt og bevægeligt tøj til yoga. Evt. varme sokker og en strik.
– Din dagbog og en pen, hvis du har lyst til at skrive
– Du er altid velkommen til at medbringe noget til alteret, du ønsker at lade med energien fra cirklen.
– Evt. din egen yndlingskop

* Sørg for at drikke rigeligt med væske i løbet af dagen og spise let (gerne faste 2 timer) inden ceremonien for at opleve den fulde virkning af Cacaoen.

Lokation
I Nærheden, Sofiendalsvej 83, 9200 Aalborg. Gratis parkering

Tilmelding
Der er begrænsede pladser. Tilmeld dig via linket under den ceremoni, du ønsker at deltage i. Betaling kan ske via MobilePay eller bankoverførsel. Er der venteliste, får du direkte besked.

Hjertets Vinterhi - Valentinscacaoceremoni

– en rejse ind i hjertets mange facetter

Lørdag d. 14. februar kl. 17–20
Nærheden, Aalborg

Denne valentinsdag inviteres du ind i et blidt, trygt og nænsomt kvindefællesskab – et rum hvor hjertet får lov at åbne sig indad.

Ikke for at blive mere, men for at huske.

Huske den rene kilde af kærlighed, som allerede bor i dig.

I en verden, hvor kærlighed ofte peger udad, skaber vi et rum, hvor du kan lande i dit eget hjerte. Møde dig selv som det hele menneske, du er – med alle hjertets sider. Blødhed og styrke. Lys og mørke. Sårbarhed og kraft.

Alle facetter er velkomne. 

Ceremonien er en invitation til at:
kultivere kærligheden indefra
træde ind i et indre hjerterum, hvor intet skal fikses
forbinde dig med din egen indre kilde af næring, varme og visdom
blive set og holdt i et kvindefællesskab, hvor hjertet må være helt

Ceremonien byder på:
Åbning af cirklen & intention
Ceremoniel cacao
Blid hjerteåbnende kvindeyoga
Yin & hvilende hjertemeditation
Skrive- & refleksionsritual
Afsluttende cirkel & integration

Medbring:
Blødt, varmt tøj (lag-på-lag)
Dagbog & skriveredskab
Evt. din yndlingskop
Evt noget lille til alteret (krystal, smykke, naturfund, billede el.lign.)

Det anbefales at spise let og drikke rigeligt med vand i løbet af dagen.

Du behøver ingen erfaring med yoga, cacao eller ceremonier – du skal blot komme, som du er.

Nytårs Cacaoceremoni

Nytåret er en overgangsportal – et øjeblik hvor vi kan fejre, slippe og sætte nye intentioner.

I denne ceremoni samles vi i et levende og kærligt fællesskab omkring den ceremonielle cakao, som støtter os i at mærke hjertet og skabe klarhed. Vi danser og fejrer året, der er gået, vi reflekterer over vores rejse og de erfaringer, vi tager med os videre, og vi åbner for visioner og drømme for det nye år.

Cacaoen støtter dig i at åbne hjertet, så dine intentioner og visioner ikke blot bliver noget egoet har tænkt – men bringes til live fra et dybt sted i dig.

Med cacaoens kraft manifesterer vi det, vi ønsker at træde ind i, og giver os selv lov til at starte året i forbindelse, nærvær og glæde.

Hvad er ceremoniel cacao?

Ceremoniel cacao er en plante med hjerteåbnende egenskaber, som i tusindvis af år er blevet brugt i ceremonier af oprindelige folk i Mellemamerika. Det er ren, uforarbejdet kakaomasse lavet af hele kakaobønner – ikke at forveksle med den almindelige kakao man finder i supermarkedet. Ceremoniel cacao indeholder alle plantens næringsstoffer og medicinske kvaliteter, og den indtages bevidst og med intention.

Når vi møder cacaoen ceremonielt, drikker vi den med intention og nærvær. Vi sætter tempoet ned, lytter indad og åbner os for cacaoens blide visdom. Den arbejder ikke som et quick fix, men som en kærlig støtte – en jordende og hjerteåbnende følgesvend, der skaber plads til det, der er sandt og levende i os.

Cacaoen rummer både varme og klarhed. Hun holder et rum, hvor tårer kan få lov at flyde, latter kan få frit spil, og nye indsigter kan spire frem. I ceremonien mødes vi i det menneskelige – i det rå, det rørende og det smukke.

Du behøver ikke “tro på noget” for at være med. Bare kom som du er, med et åbent sind og et bankende hjerte. Resten tager cacaoen sig kærligt af.

I cacaoceremonien kombineres plantens kraft med nærvær, meditation, bevægelse, lyd og fælles rum. Det er en invitation til at lande i hjertet og komme hjem i kroppen.

Oplev forbundethed med moderjord, din indre visdom
& din vilde kvindekraft

Dét kvinder mærker i rummet

Cacaoceremoni - Chakra Alignment

Denne ceremoni er inspireret af min praksis og rejse i Indien, hvor jeg dykkede ned i chakraernes visdom.

Vi mødes omkring den ceremonielle cacao som hjerteåbner og rejsefælle, og bevæger os gennem kroppens energicentre med en særlig yogapraksis, pranayama og meditation designet til at aktivere, balancere og forbinde de enkelte chakraer, så du kan opleve en dybere indre harmoni, klarhed og nærvær.

Cacaoen hjælper os til at åbne hjertet, forstærke bevidstheden og lande i en følelse af alignment med os selv og livet.

Kvindecirkler i Aalborg

- Workshops, ceremonier & Forløb

En ceremoni for kvinder, hvor du inviteres til at give slip, blive hold og tage imod. Vi bevæger os igennem en inde rejse med elementer af kvindeyoga, intuitiv bevægelse, dans yinyoga og meditation.

Ceremonien holder rum for yonisteam, en ældgammel urtepraksis, der nænsomt støtter underlivet, din cyklus og forbindelsen til din indre kraft.

Cyklusforløbet Blodsøstre er et 13-ugers forløb for dig, der længes efter at leve i dybere kontakt med din krop, din cyklus og dit indre kompas.

Vi mødes i et jordnært fællesskab af kvinder, der støtter og rummer hinanden, og bevæger os igennem kvindekroppens cykliske visdom, refleksionsøvelser, cyklusyoga og urgamle ritualer.

Du får en grundlæggende forståelse af de fire indre årstider i din cyklus, kvindens hormoner og energiskift gennem måneden. Vi ser på, hvordan cyklussen ikke kun er noget, der sker i kroppen – men også spejler vores kreativitet, følelsesliv, spiritualitet og forhold til os selv.

Hvem er jeg?

Cecilie Uldum – cyklusformidler og yogalærer med speciale i kvindekroppen og graviditet.

Jeg tror på, at kroppen taler sandhed – og at vores cyklus er en portal til selvforståelse, selvkærlighed og healing.

Min egen rejse begyndte, da jeg for alvor blev sendt ud af kurs – eller nærmere på rette kurs – af de voldsomme signaler, min krop sendte.

Problemet var, at jeg aldrig havde lært at forstå eller respektere, hvad den sagde. Jeg ignorerede alle varslingerne, indtil jeg til sidst måtte lægge mig flat ned.

Jeg startede ligesom mange andre med at søge svar uden for mig selv. Hvad den her lange rejse har lært mig er, at svarene altid har været inden i

Det blev et vendepunkt.

Jeg fandt de rette værktøjer: min egen cyklus, kropsbevidsthed og tilliden til universet – der ikke ligger udenfor mig, men i min egen intuition.

IMG_0901

I dag arbejder jeg med at guide kvinder til at finde hjem via deres egen cykliske natur – i mødet med sanselighed, ærlige samtaler og et kærligt fællesskab – det vi i yogaen kalder Kula.

I Villa Kula forener jeg hormon- og nervesystemforståelse med feminine praksisser som kvindecirkler, cyklusyoga, refleksion, søsterskab og ceremonier.

Jeg laver det her for dig, der længes efter at føle dig forbundet med din krop og dine indre rytmer.

Dig, der mærker et kald til en mere cyklisk, nærende og sand måde for dig at leve indefra.

Kærligst,
Cecilie

Scroll to Top