Kvindeceremonier
- Fordybelse, fællesskab & kvindelig visdom
Kære kvinde
Kvindeceremonier er til dig, der trænger til ren forkælelse.
Til dig der giver, og giver – og nu mærker et dybt behov for at give slip, blive holdt og tage imod. For at læne dig ind i et nærende, kærligt rum, hvor du ikke skal præstere eller være noget bestemt – men bare kan få lov at være.
Et blødt frirum, hvor du inviteres ind i kvindecirklen, i kroppen og i kontakten til din cykliske visdom.
Du vil blive guidet ind i det ceremonielle rum gennem en kvindecentreret yogapraksis, intuitiv bevægelse og dans. Til ceremonien vil du blive præsenteret for yonisteam – en urgammel urtepraksis, der nænsomt støtter underlivet, din cyklus og forbindelsen til din indre kraft. Ønsker du ikke at yonisteame pga. grativitet, under kraftig menstruation, har lichen eller anden årsag, vil der i stedet være en lækker varmepude til dig.
Kvindeceremonierne afrundes med en dyb groundende meditation – en guidet rejse ind i din feminine kraft, hvor du kan slippe dybt, lade sjælen tale og modtage visdom fra dit indre kompas.
Der vil være variation i kvindeceremoniernes indhold med udgangspunkt i ceremoniens tema.





Pris: 444 kr.
Unge under 30 år: 355 kr. (momsfritaget)
Inkluderet i prisen:
– Lån af udstyr til yoga
– Urter til yonisteam
– Der serveres snacks og hormonbalancerende kvindete
BONUS: Du modtager en personlig rabat til mit cyklusforløb Blodsøstre – en rejse gennem de indre årstider.
Medbring:
– Et stort håndklæde til dampen.
– En skål (1-2 L), du kan sidde henover (gerne med runde kanter ellers brug et lille håndklæde til kanten).
– Blødt og bevægeligt tøj til yoga (evt. en løs nederdel til yonisteam, hvis du ønsker at være mere påklædt end håndklædet omkring dig).
– Bløde sokker og en trøje.
– Din dagbog og en pen.
Lokation
I Nærheden, Sofiendalsvej 83, 9200 Aalborg. Gratis parkering.
2026
Yoga & Kvindeliv i Nærheden
Lørdag d. 11. april kl. 11-14 (14.30)
En ceremoni hvor vi ærerdet indre forår – Ungkvinden, der spirende frø, det indre barn/teenager
Pris 444 kr. inkl moms
Unge under 30 år: 355 kr. (momsfritaget)
Lørdag d. 16. maj kl. 11-14 (14.30)
En ceremoni hvor vi ærer den indre sommer – arketypen the mother, sensualitet, lyst, nydelse – og skam
Pris 444 kr. inkl moms
Unge under 30 år: 355 kr. (momsfritaget)
2025
Lørdag d. 29 november kl. 11-14
Tema:
Indre årstider
En rejse gennem kvindens cyklus, hvor du lærer om de fire indre årstider, hormoner og arketyper. Indeholder formidling, bevægelse og ceremonielle ritualer.
Pris 333 kr.
Onsdag d. 17. december kl. 17-20
Tema:
Silent Night
En stille ceremoni i juletidens mørke, med levende lys og restorativ ro. Vi mødes i stilhed og lader nervesystemet falde til hvile.
Pris 333 kr.
Mandag d. 29. december kl. 10-13
Tema:
Rest & Digest
En groundende overgangsceremoni efter jul – til at lande, fordøje og finde ro, så du kan træde balanceret ind i det nye år i kontakt med dig selv.
Pris 333 kr.
Hvad er Yonisteam?
Yonisteam – også kaldet vaginal dampbad – er en holistisk sundhedspraksis, hvor du sidder over en skål med varme urter, og lader dampen nænsomt stige op omkring dit underliv.
Det er en ældgammel tradition, som findes i mange kulturer verden over – brugt som støtte ved cyklusforstyrrelser, efter fødsler og ved overgangsalderen. Men det er også en blid og sanselig måde at gøre noget kærligt for sig selv på – ligesom når man går i karbad eller mediterer og mærker kroppen falde til ro.
Yonisteam skaber forbindelse til livmoderen, støtter underlivets heling og inviterer dig ind i kontakt med din feminine visdom.
I en kvindeceremoni bruger vi yonisteam som et ritual til at ære kroppen og cyklussen – en invitation til at lande dybere i dig selv, lytte til din livmoder og rense både fysisk og energetisk. Urterne udvælges med omtanke, og du guides blidt gennem forløbet, så du kan føle dig tryg og holdt hele vejen.
Yonisteam er et møde med din kvindelighed i sin mest nærende og modtagelige form.
Reaktionen fra kvinder, jeg har lavet yonisteam med, er ofte et stille “ahhh…” – et suk af lettelse. Skuldrene sænkes. Åndedrættet bliver dybere. Øjnene blødgøres. En indre dør åbner sig.
Du træder ind i et trygt rum med andre kvinder – mange af dem prøver det måske også for allerførste gang.
Du har et håndklæde omkring dig under hele praksissen, så du er dækket til og kan føle dig tryg og afslappet. Der er ingen grund til at være bekymret for nøgenhed – det er en blid stund med respekt for dine grænser.
Andre kvinder fortæller...
“Oplevelsen var som at blive trukket ind i en helende, terapeutisk og meditativ oplevelse, både ind i sig selv, men også meget nærværende med de andre kvinder som var til stede, at det ligesom var noget vi alle delte sammen, et lille fællesskab.
Denne ceremoni er noget af det smukkeste jeg har prøvet længe, og under disse meditative tilstande, følte jeg en stor selvkærlighed, og følelsen af at elske mig selv – hvilket jeg har manglet længe. Det hele var så, så smukt og intimt.
Jeg vil helt klart anbefale at tage til Cecilies kvindeceremonier, og vil helt sikkert selv vende tilbage. Tak.”
Ronja, 28, deltager i kvindeceremonien De Indre Årstider
Tilmelding
Skal du med, når vi samles i kvindecirklen? Klik på tilmeldingsknappen under den ceremoni, du ønsker at deltage i, for at gå direkte til tilmeldingsformularen.
Når dine oplysninger er modtaget, sender jeg dig en bekræftelse og info om betaling.
Der er begrænset antal pladser, og tilmelding er først gyldig ved betaling. Betaling kan ske via MobilePay eller bankoverførsel. Hvis der er venteliste, får du naturligvis besked.
Oplev forbundethed med moderjord, din indre visdom
og din vilde kvindekraft
Kvindeceremoni – Viskvindens Indre Vinter
22. januar kl. 17–20 i Nærheden, Aalborg
En ceremoniel aften, hvor vi træder ind i den indre vinter – et helligt rum for stilhed, hvile og dyb indre lytning.
Her møder vi Viskvinden – arketypen for den indre vinter – som bærer visdommen, intuitionen og alt det, der spirer i mørket under overfladen.
Dette er et vinterhi. Et blødt, sanseligt rum, hvor du ikke skal præstere, forstå eller forklare – kun være.
Ceremonien indeholder:
Restorativ yoga – dyb hvile for nervesystem og livmoder
Guidet meditation – mødet med Viskvinden
Kvinderitual – med yonisteam eller varmepude (du vælger selv)
Indsigt i den indre vinter – én af de 4 indre årstider i kvindens cyklus
Deling og nærvær i et trygt kvindefællesskab
Den indre vinter er forbundet med menstruation, afslutning, intuition og indre sandhed.
Det er her, vi kan slippe det gamle, hente visdom og lytte dybt – før noget nyt kan fødes.
Du er velkommen, præcis som du er.
Træt, følsom, nysgerrig, i overgang – eller blot kaldet.
Kvindeceremoni - De Indre Årstider
Kom med til en sanselig og nærende workshop for kvinder, hvor vi udfolder visdommen i den kvindelige cyklus – i krop, sind og sjæl.
I denne 3-timers workshop guider jeg dig ind i cyklusbevidsthedens verden:
Du får en grundlæggende forståelse af de fire indre årstider, kvindens hormoner og energiskift gennem måneden. Vi ser på, hvordan cyklussen ikke kun er noget, der sker i kroppen – men også spejler vores kreativitet, følelsesliv, spiritualitet og forhold til os selv.
Workshoppen indeholder både formidling, bevægelse og et ceremonielt ritual:
– Indføring i cyklusbevidsthedens fire årstider
– Hormoner, arketyper og energi – hvordan cyklussen påvirker din hverdag
– Cyklusyoga med fokus på kvindekroppen
– Cyklustracking
– Yonisteam (Underlivs urte-dampbad) / eller varmepude
– Guidet meditation & refleksion
Denne workshop er for kvinder i alle aldre – med eller uden menstruation – der ønsker at forstå deres cykliske natur, styrke forbindelsen til kroppen og genopdage den feminine kraft.
Pris: 333,-
Kvindecirkler i Aalborg
- Workshops, Ceremonier & Forløb
Cyklusforløbet Blodsøstre er et 13-ugers forløb for dig, der længes efter at leve i dybere kontakt med din krop, din cyklus og dit indre kompas.
Vi mødes i et jordnært fællesskab af kvinder, der støtter og rummer hinanden, og bevæger os igennem kvindekroppens cykliske visdom, refleksionsøvelser, cyklusyoga og urgamle ritualer.
Torsdage fra d. 2. oktober til d. 22. januar i Nærheden. Sofiendalsvej 83, 9200 Aalborg.
Pris: 6.666 kr.
Early Bird: 5.555 kr.
At samles under fuldmånen er at træde ind i et helligt rum, hvor visdom og forvandling kan finde sted.
Med kakaoen som hjerteåbnende medicin mærker vi forbindelsen til os selv og hinanden.
Vi går i vores formødres fodspor – og skaber samtidig vores egne.
– NY DATO KOMMER SNART – i Nærheden. Sofiendalsvej 83, 9200 Aalborg.
Pris: 333 kr.
Du får en grundlæggende forståelse af de fire indre årstider i din cyklus, kvindens hormoner og energiskift gennem måneden. Vi ser på, hvordan cyklussen ikke kun er noget, der sker i kroppen – men også spejler vores kreativitet, følelsesliv, spiritualitet og forhold til os selv.
Søndag d. 28. september kl. 12-15 i Yoga Huset Aalborg. Strandvejen 19, 1. sal, 9200 Aalborg.
Pris: 499 kr.
(399 kr. for unlimited medlemmer i Yoga Huset)
Hvem er jeg?
Cecilie Uldum – cyklusformidler og yogalærer med speciale i kvindekroppen og graviditet.
Jeg tror på, at kroppen taler sandhed – og at vores cyklus er en portal til selvforståelse, selvkærlighed og healing.
Min egen rejse begyndte, da jeg for alvor blev sendt ud af kurs – eller nærmere på rette kurs – af de voldsomme signaler, min krop sendte.
Problemet var, at jeg aldrig havde lært at forstå eller respektere, hvad den sagde. Jeg ignorerede alle varslingerne, indtil jeg til sidst måtte lægge mig flat ned.
Jeg startede ligesom mange andre med at søge svar uden for mig selv. Hvad den her lange rejse har lært mig er, at svarene altid har været inden i.
Det blev et vendepunkt.
Jeg fandt de rette værktøjer: min egen cyklus, kropsbevidsthed og tilliden til universet – der ikke ligger udenfor mig, men i min egen intuition.
I dag arbejder jeg med at guide kvinder til at finde hjem via deres egen cykliske natur – i mødet med sanselighed, ærlige samtaler og et kærligt fællesskab – det vi i yogaen kalder Kula.
I Villa Kula forener jeg hormon- og nervesystemforståelse med feminine praksisser som kvindecirkler, cyklusyoga, refleksion, søsterskab og ceremonier.
Jeg laver det her for dig, der længes efter at føle dig forbundet med din krop og dine indre rytmer.
Dig, der mærker et kald til en mere cyklisk, nærende og sand måde for dig at leve indefra.
Kærligst,Cecilie
Kvindecirkel i Aalborg
Et støttende kvindefællesskab
En kvindecirkel er et kraftfuldt rum, hvor kvinder samles for at dele, heale og vokse sammen. Denne praksis stammer fra gamle traditioner, hvor kvinder samledes for at dele visdom, støtte hinanden og fejre livets cyklus. I dag er kvindecirkler et vigtigt redskab til personlig udvikling og empowerment, hvor hver deltager kan finde støtte, selvkærlighed og fællesskab i et trygt og nænsomt miljø.
I en kvindecirkel kan du forvente at opleve:
• Støtte fra ligesindede kvinder: Skab dybe forbindelser med andre kvinder, der er på en lignende livsrejse.
• Fælles healing: Deltag i kraftfulde ceremonier og øvelser, der hjælper dig med at heale emotionelle og energetiske blokeringer.
• Delt viden og visdom: Lyt til og del historier, oplevelser og visdom om livets forskellige faser, fra cyklusbevidsthed til spiritualitet og personlig udvikling.
• Øvelser for selvkærlighed og empowerment: Deltag i aktiviteter, der styrker din selvtillid og hjælper dig med at finde din indre styrke.
En kvindecirkel er mere end bare et møde – det er et rum, hvor du kan finde inspiration og styrke til at leve autentisk og i harmoni med din krop og sjæl. Her er der plads til at udtrykke dine tanker og følelser uden frygt for dømmekraft, og du vil blive mødt med kærlighed og forståelse.
Fordele ved at deltage i en kvindecirkel:
• Øget følelse af samhørighed og fællesskab.
• Mulighed for at arbejde med personlige udfordringer i et støttende miljø.
• Indsigt og inspiration til din egen udvikling.
• Forbedret mental, emotionel og spirituel velvære.
Er du klar til at åbne dig for din egen visdom og skabe dybe forbindelser med andre kvinder? Deltag i en kvindecirkel og begynd din rejse mod selvopdagelse og healing.